Sødemiddel kan forværre tarmsygdomme
Sødemidler kan forværre tarmbetændelsen hos Crohns-patienter ved at øge produktionen af E-coli bakterier.
Det antyder i hvert fald et museforsøg fra Case Western Reserve University School of Medicine, hvor forskere har undersøgt, hvordan sødemidlet Splenda påvirkede mus med en Crohns-lignende sygdom og raske mus.
Op mod 10-15 procent af patienter med Crohns sygdom angiver, at deres sygdom bliver forværret af sødestoffer, så forskerne besluttede at undersøge et af de efterhånden mest brugte sødemidler, Splenda, der består af de to sødemidler sucralose, som er ufordøjeligt, og det fordøjelige maltodextrin.
De nye resultater afslørede stigninger i antallet af Proteobacteria, en stor gruppe af mikrober i tarmene, efter at mus i tre uger havde fået drikkevand suppleret med Splenda.
Halvdelen af de studerede mus tilhørte en genetisk linje, der lider af en form for Crohns sygdom, var mere påvirket end den resterende halvdel af mus, der tilhørte en sund muselinje. Splenda øgede den bakteriel penetration i tarmvæggen, men kun hos musene med den Crohns-lignende sygdom.
"Vores resultater tyder på, at patienter med Crohns sygdom omhyggeligt bør overveje brugen af Splenda eller lignende produkter, der indeholder sucralose og maltodextrin," siger Alex Rodriguez-Palacios, der er lektor i medicin og hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Inflammatory Bowel Diseases.
