Patientforening: Medicinrådet svigter endnu engang unge lungekræftpatienter

På det seneste møde i Medicinrådet besluttede rådet at afvise lægemidlet Alecensa (alectinib) til behandling af ALK-positiv ikke småcellet lungekræft, som er en kræftform, der typisk rammer yngre patienter, ofte under 50 år. Beslutningen møder kritik hos både lungekræftlæger og patienter.

Medicinrådets begrundelse er, at der endnu ikke er nok data til at vurdere, om behandlingen forlænger livet (OS-data), samt at prisen er høj. Onkologer mener dog, at det er en forkert beslutning at vente på disse data, før behandlingen bliver tilgængelig.

"Det er skuffende," siger Edyta Urbanska, der er speciallæge i lungekræft på Rigshospitalet og forsker i behandlinger til patienter med ALK-positiv lungekræft. Denne type lungekræft udgør omkring fem procent af alle tilfælde.

"Vi havde håbet at få lov til at bruge alectinib som adjuverende behandling allerede nu fremfor kemoterapi," forklarer hun.

Adjuverende behandling med alectinib betyder, at medicinen gives efter operation for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage. Alectinib er en såkaldt tyrosinkinasehæmmer (TKI-hæmmer), en type målrettet behandling, der blokerer et unormalt protein (ALK), som driver kræftcellernes vækst. Tyrosinkinaser er enzymer, der sender signaler til celler om at vokse og dele sig, og hos nogle kræftpatienter kan disse enzymer være overaktive. Ved at hæmme proteinet forhindrer alectinib kræftceller i at vokse og sprede sig, hvilket reducerer risikoen for tilbagefald, især hos patienter med høj risiko.

Medicinrådets vurdering bygger på resultater fra et større internationalt studie (fase III-studiet ALINA). Her er der endnu ikke tilstrækkelige OS-data til at afgøre, om behandlingen samlet set forlænger livet.

Men ifølge Edyta Urbanska og Peter Meldgaard, der er overlæge og forsker på Aarhus Universitetshospital, giver det ikke mening at vente på disse data i denne patientgruppe.

"Det er unge og relativt raske patienter med en ikke særlig aggressiv genforandring, som kan leve i mange år endnu. Der kan måske gå op mod 20 år, inden vi har modne data for alectinib-armen. Imens vil vi have højrisikopatienter, som går glip af en effektiv behandling, der kunne have bremset et tilbagefald. Man bør derfor kigge på et andet endepunkt end OS, i hvert fald med hensyn til de patienter som er i høj risiko for tilbagefald, og hvor en stor andel vil få tilbagefald uden effektiv behandling," siger Peter Meldgaard.

Både Edyta Urbanska og Peter Meldgaard mener, at man bør se på, hvor længe patienter lever uden tegn på sygdom (sygdomsfri overlevelse, DFS), når man vurderer effekten af Alectinib til patienter med ALK-positiv lungekræft, som har høj risiko for tilbagefald. Peter Meldgaard tilføjer, at læger, der behandler brystkræft, ofte heller ikke venter på data for den samlede overlevelse (OS), når de vurderer effekten af en supplerende behandling, fordi deres patienter lever længe efter behandlingen.

Også patientforeningen ALK Positiv Danmark er stærkt kritiske overfor Medicinrådets beslutning. Foreningen mener, at beslutningen fratager danske patienter en behandling, der kan forhindre sygdommen i at udvikle sig til uhelbredelig lungekræft.

"Beslutningen er dybt problematisk og endnu et eksempel på, hvordan Danmark sakker bagud i kræftbehandlingen. Vi risikerer at efterlade patienter uden den bedste tilgængelige behandling og dermed svigte en gruppe mennesker, der ellers kunne have mange gode år foran sig," siger foreningens formand, Irfan Gilani, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at ALK-positiv lungekræft typisk rammer yngre patienter i deres bedste alder, mange med familie og børn, hvor en markant forlænget overlevelse har enorm betydning – både personligt og samfundsøkonomisk. Behandling med en TKI-hæmmer som Alectinib har vist sig at give bedre overlevelse og livskvalitet uden de alvorlige senfølger, der ofte følger med at give kemoterapi efter operation for at forebygge tilbagefald.

Gode resultater

I ALINA-studiet deltog især patienter med høj risiko for tilbagefald. Da de blev inkluderet i studiet, havde godt halvdelen i begge behandlingsgrupper lungekræft i stadium IIIA. Samtidig havde omkring halvdelen af patienterne tegn på, at kræften muligvis havde spredt sig til lymfeknuder i brystkassen.

På trods af den alvorlige sygdom var der markant færre tilbagefald blandt dem, der fik alectinib, end blandt dem, der fik kemoterapi. Ifølge de seneste resultater (NEJM, april 2024) var 93,8 procent af patienterne i alectinib-gruppen sygdomsfrie og i live efter to år. I kemoterapi-gruppen var andelen 63,0 procent.

Derudover udviklede færre patienter i alectinib-gruppen kræftspredning til hjernen (3,1 procent) sammenlignet med kemoterapigruppen (11 procent). Også her var alectinib altså langt mere effektiv.

Samlet set viser resultaterne, at alectinib kan være en særdeles effektiv behandling for patienter med høj risiko for tilbagefald, vurderer Edyta Urbanska og Peter Meldgaard.

"Det er forståeligt, at Medicinrådet gerne vil have data for, om behandlingen forlænger livet, da patienterne jo er opereret og anses for potentielt helbredt. Man vil undgå at give dem unødvendig behandling. Men mange af dem har stadig en rest af kræft i kroppen, og her viser studiet tydeligt, at alectinib er markant bedre end kemoterapi," siger Edyta Urbanska.

"Betydelig samfundsøkonomisk effekt"

En sundhedsøkonomisk analyse fra efteråret 2024, som Urbanska og Meldgaard har bidraget til, tyder desuden på, at alectinib sandsynligvis er en omkostningseffektiv behandling for danske patienter med ALK-positiv lungekræft.

Som Irfan Gilani, formand for ALK Positiv Danmark, siger: "Det betyder, at en markant forlængelse af overlevelsen ikke kun har en livskvalitetsmæssig gevinst, men også en betydelig samfundsøkonomisk effekt. Disse patienter er ofte i deres bedste erhvervsaktive alder, mange med små børn, og deres forlængede levetid vil have en enorm værdi for samfundet."

Han mener også, at Medicinrådets beslutningsproces er alt for langsom og rigid – særligt når det gælder sjældne kræftformer som ALK-positiv lungekræft.

"Det er ikke første gang, at livsforlængende medicin til ALK-positive patienter afvises, fordi Medicinrådet lægger for stor vægt på fase 3-studier eller afviser behandlinger med kortere opfølgningsperioder. Dette gentagne mønster betyder, at patienter risikerer at miste værdifulde behandlingsmuligheder – med alvorlige konsekvenser til følge”, siger Irfan Gilani.