
Patient med psoriasis.
Forsker: Fordomme blandt læger kan føre til dårligere psoriasisbehandling
Ny forskning viser, at alle psoriasispatienter bør have lige meget støtte i deres behandling. Læger må ikke lade sig styre af fordomme om, hvem der klarer sig selv, siger førsteforfatter Mathias Tiedemann Svendsen.
“Vi risikerer, at der faktisk er grupper, der bliver dårligere behandlet, ved at vi negligerer deres behov for støtte, fordi vi for eksempel antager, at de højtuddannede eller kvinderne er bedre til at indløse deres recepter. Det er bare ikke tilfældet,” siger Mathias Tiedemann Svendsen, overlæge, ph.d. og forsker ved Forskningsenhed for Dermatovenerologi og Allergi, OUH.
Han er medforfatter til et research letter udgivet i Acta Dermato-Venereologica. Artiklen bygger på analyser af data fra 214 patienter med psoriasis, som har fået behandling med enten hormoncreme (kortikosteroider) og/eller D-vitamin-creme (calcipotriol).
“Forskergruppens ønske var, at vi ville udpege de patienter, der var i størst risiko for lav adhærens (risiko for ikke at følge behandlingen, red.), og som derfor kunne have brug for særlig patientstøtte. Derved kunne man sætte særlige interventioner ind til denne gruppe af patienter. Men det lykkedes ikke, da det viste sig, at lav adhærens er et generelt problem blandt alle patienter med psoriasis,” fortæller han.
Selvom studierne ikke kunne anvendes til at udvikle særlige interventioner, som det var forventet, bidrager de dog stadig med brugbar viden, pointerer Mathias Tiedemann Svendsen. Resultaterne understreger nemlig, at man som læge ikke må lade sig styre af egne fordomme om, hvilke patienter, man umiddelbart forventer med stor sandsynlighed kan følge behandlingsplanen.
“Patienterne har jo ikke bare krav på at få en diagnose. De bør også få en ordentlig behandling og kontinuerlig støtte og opfølgning, så vi sikrer, at der er effekt af den ordinerede behandling,” siger han og indrømmer, at han da også selv kan lade sig styre af fordomme i sit kliniske arbejde.
“Ja, engang imellem må jeg selv gribe mig i min egen fordom, når jeg sidder foran en patient og overvejer, om vedkommende har brug for særlig hjælp eller ej. Men vores data viser altså tydeligt, at der er behov for, at vi giver samtlige af vores patienter den hjælp. I hvert fald når vi udskriver lokalbehandlingsmidler, for ellers udskriver vi altså næsten uvirksom behandling.”
Det er et stort problem, at så få patienter følger deres behandling med creme mod psoriasis, siger Mathias Tiedemann Svendsen om baggrunden for studierne.
“Vi har en stor mængde af behandlingssvigt, hvor vi skifter mellem behandlinger, og det kan selvfølgelig skyldes, at de er ineffektive, men det handler formentlig i større grad om, at patienten ikke bruger den udskrevne behandling.”
Kvinder og ældre smurte tykkere lag
For at vurdere, hvor godt den enkelte patient fulgte behandlingen, målte forskergruppen tre ting: hvor mange recepter patienterne hentede på apoteket, hvor meget medicin de brugte (målt i vægt), og hvad patienterne selv rapporterede. Selvom forskerne konkluderede, at faktorer som alder, køn og økonomi ikke havde en tydelig effekt på, om patienterne fulgte behandlingen, var der alligevel nogle forskelle. En af dem var, at personer med længere uddannelser hentede færre recepter, fortæller Mathias Tiedemann Svendsen.
”Det handler formentligt om en vis skepsis over for lokalbehandlinger baseret på kortikosteroider, hvor især højtuddannede kan have større fokus på bivirkninger,” siger han.
Et sidste udsving sås blandt kvinderne, der også smurte et lidt tykkere lag lokalbehandlingsmiddel på. Der var dog ikke udsving blandt kvinderne på de andre parametre. Udsvinget kan formentlig tilskrives, at kvinder er mere vant til at bruge cremer i forbindelse med almindelig hudpleje, forklarer Mathias Tiedemann Svendsen.
Økonomi står i vejen
Mathias Tiedemann Svendsen og hans forskergruppe har i ti år undersøgt, hvor godt patienter med psoriasis følger deres behandling. I et studie, der varede 48 uger, testede de, om fem forskellige tiltag kunne hjælpe patienterne med at blive bedre til at bruge deres medicin.
”Ved at sikre, at flere holder sig til behandlingsplanen, er der også færre, der ender over i dyrere behandlinger med langt sværere bivirkninger,” siger han.
Forskningen viser, at man med den rette indsats kan få flere patienter til at følge deres behandling, og der er mange gode grunde til at gøre det. Men det kræver en beslutning fra ledelsen, da de fem tiltag fra studiet ikke er uden omkostninger for de enkelte afdelinger.
”Det forslag, jeg kommer med, vil jo bevirke betydeligt flere patientkontakter, og det er der ikke økonomi til. Så er det mere rentabelt at lade stå til og lade patienten overgå til en dyrere behandling, da medicinbudgettet ikke direkte indgår i den enkelte afdelings økonomiske råderum,” siger han.
Indtil der bliver afsat flere ressourcer til at styrke patienternes behandlingsoverholdelse, håber Mathias Tiedemann Svendsen, at hans studie kan minde flere læger om vigtigheden af at følge op på en behandling – uanset hvilken patient det drejer sig om.
”Hvis vi ikke ved, om der er regulær forskel, så må vi behandle alle ens. Det her er i hvert fald et godt bevis på, at man let kan komme til at lade sig lede af sine fordomme,” siger han.
Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen Overlæge: Vores overvurdering af sociale faktorer kan hæmme behandlingen af psoriasis på Dermatologisk Tidsskrift
