Ny medicin imponerer: Næsten samtlige lungekræftpatienter får bragt sygdommen i ro

En ny kombination af målrettet behandling og immunterapi har givet opsigtsvækkende resultater hos patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvor kræften bærer genfejlen KRAS G12C. Det er en kæmpe fremgang for patienterne, hvis vi vel at mærke får adgang til behandlingen, siger ledende overlæge Annette Raskov Kodahl.

Resultaterne kommer fra fase I-studiet KANDLELIT-001, som blev præsenteret ved European Lung Cancer Congress (ELCC) 2026 i København.

ehandlingen kombinerer den nye KRAS G12C-hæmmer calderasib med immunterapien Keytruda, også kaldet pembrolizumab. Calderasib er udviklet til at ramme kræftceller med netop den genfejl, mens pembrolizumab hjælper immunforsvaret med at genkende og angribe kræftcellerne. Sammen ser de to stoffer ud til at give en effekt, som ligger markant over det, lægerne er vant til at se hos patienter med den her type lungekræft.

Det mest opsigtsvækkende resultat kom fra den del af studiet, hvor patienter med ubehandlet lungekræft, der havde spredt sig i kroppen, fik calderasib sammen med pembrolizumab. Her fik 77 procent et respons på behandlingen, så kræften skrumpede, og hos 96 procent blev sygdommen enten mindre eller holdt i ro. Den mediane progressionsfri overlevelse var 28,9 måneder. Det vil sige, at der for den midterste del af patientgruppen gik næsten to et halvt år, før sygdommen begyndte at vokse igen.

Annette Raskov Kodahl kalder resultaterne imponerende, når de holdes op mod, hvordan det normalt går patienterne i dag.

”Behandlingen fører til utroligt høje responsrater og en median progressionsfri overlevelse på mere end to år i studiets arm 2, der omfatter patienter med ubehandlet metastatisk PD-L1-positiv NSCLC. Hvis vi sammenligner med, hvordan det går patienterne i dag, så er det virkelig imponerende flot. Det er en kæmpe fremgang for NSCLC-patienter med KRAS G12C-mutation, hvis vi vel at mærke får adgang til behandlingen,” siger Annette Raskov Kodahl, ledende overlæge på Odense Universitetshospitals Klinik for Præcisionsmedicin.

Behandlingen virkede bedst hos patienter, hvis kræftceller havde meget af proteinet PD-L1. Det protein bruger kræftcellerne som en slags skjold mod immunforsvaret. Jo mere af det skjold kræftcellerne har, jo bedre kan de ofte gemme sig. Pembrolizumab går ind og blokerer den mekanisme, så immunforsvaret lettere kan få øje på kræften. Derfor ser læger ofte, at immunterapi virker bedst hos patienter med højt PD-L1-niveau.

Det mønster så man også her. Blandt patienter med højt PD-L1-niveau var responsraten 92 procent, mens den lå på 55 procent hos patienter med lavere PD-L1-niveau. Det betyder ikke, at patienter med lavere PD-L1 ikke har gavn af behandlingen. Tallene peger bare på, at immunterapien typisk får bedre fat, når kræften i høj grad bruger PD-L1 til at holde immunforsvaret væk.

Kodahl hæfter sig også ved sygdomskontrolraten, som i praksis kan være mindst lige så vigtig som selve responsraten. For patienterne handler det ikke kun om, at svulsterne bliver mindre, men også om at sygdommen bliver holdt i ro så længe som muligt.

”Jeg hæfter mig også ved sygdomskontrolraten, som udover respons dækker over stabil sygdom. Vi er jo i virkeligheden glade, så længe sygdommen holder sig i ro og ikke vokser. Med kombinationen af calderasib og pembrolizumab ligger sygdomskontrolraten tæt på 100 procent uanset PD-L1-niveau, hvilket er helt vildt,” siger Annette Raskov Kodahl.

Resultaterne vækker opmærksomhed, fordi patienter med KRAS G12C-muteret lungekræft i dag som regel får kemoterapi med eller uden immunterapi. Patienter med højt PD-L1-niveau får ofte immunterapi alene. Det hjælper nogle, men langt fra alle, og effekten holder ofte ikke så længe som i de nye data med calderasib og pembrolizumab.

Studiet rummede også en gruppe patienter, som fik calderasib, pembrolizumab og kemoterapi. Her så man også en tydelig effekt, men resultaterne var ikke lige så stærke som i gruppen uden kemoterapi. Det tyder på, at kombinationen af den nye KRAS-hæmmer og immunterapi alene kan være særlig interessant i første behandling af netop den her patientgruppe.

Der er dog også en bagside. Bivirkningerne fylder mere, når behandlingerne bliver lagt oven i hinanden. Forskerne holder især øje med levertallene, fordi forhøjede levertal kan være tegn på, at leveren bliver belastet af behandlingen. I studiet så man flere alvorlige bivirkninger i kombinationsarmene end hos patienter, der fik calderasib alene, og der blev også rapporteret behandlingsrelaterede dødsfald.

Ifølge Kodahl kan calderasib se mindre belastende ud end ældre KRAS-hæmmere, når stoffet gives alene. Billedet bliver mere uklart, når det kombineres med immunterapi og kemoterapi, og her er det endnu ikke muligt at sige med sikkerhed, hvad der driver bivirkningerne mest.

”Det kan godt se ud, som om calderasib er mindre toksisk end de ældre KRAS-hæmmere, i hvert fald når den gives som monoterapi. Vi kan til gengæld se, at andelen af alvorlige levertalsforhøjelser stiger til 9 procent, når man lægger immunterapi og kemoterapi sammen med calderasib. Det er svært at vide, om det skyldes kemoterapien, immunterapien eller kombinationen af alle lægemidlerne,” siger Annette Raskov Kodahl.

De første resultater har allerede ført til større fase III-studier, som nu skal vise, om den lovende effekt holder, når flere patienter bliver undersøgt. De næste store spørgsmål er derfor, om de flotte kongresdata kan bekræftes i større studier, og senere om behandlingen bliver tilgængelig for danske patienter.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ny KRAS-hæmmer imponerer: Næsten samtlige patienter får bragt sygdommen i ropå Onkologisk Tidsskrift