“88 procent af patienterne har også modtaget kemoterapi og både strålebehandling og antiøstrogenbehandling. Og på trods af det opnår man altså en yderligere forbedring. Det er imponerende,” siger Lars Stenbygaard.
Forskning: Risikoen for tilbagefald af brystkræft kan mindskes
En lav dosis af lægemidlet Kisqali (indholdsstoffet hedder ribociclib) kan mindske risikoen for, at en bestemt type brystkræft kommer tilbage efter operation. Det kunne ændre den måde, læger normalt behandler denne type kræft, siger en dansk kræftlæge.
Det fremgår af data fra fase III-studiet NATALEE, som blev præsenteret på ASCO 2023, og det gælder for tidlig brystkræft, der er positiv for hormonreceptorer (HR+) og ikke har et bestemt protein kaldet HER2.
Lars Stenbygaard, der er en ledende kræftlæge på Aalborg Universitetshospital, mener, at ribociclib kan blive en vigtig del af den grundlæggende behandling for denne type tidlig brystkræft.
“Det kan føre til, at ribociclib kan indgå som en del af den adjuverende standardbehandling af HR+/HER2- tidlig brystkræft,” siger Lars Stenbygaard, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital, på en telefonforbindelse fra Chicago, hvor konferencen finder sted.
Om Kisqali
Kisqali er en såkaldt CDK4/6-hæmmer. Lægemidlet fungerer ved at blokere visse proteiner (specifikt CDK4 og CDK6) i kræftceller, der fremmer celleopdeling og vækst.
Adjuverende behandling gives efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald.
Patienter, der fik adjuverende ribociclib sammen med hormonbehandling, levede længere, uden at sygdommen kom tilbage og spredte sig (kaldet invasiv sygdomsfri overlevelse – iDFS), sammenlignet med dem, der kun fik hormonbehandling. Efter tre års behandling var der stadig 90,4 procent af patienterne i ribociclib-gruppen, der ikke havde fået deres kræft tilbage, sammenlignet med 87,1 procent i gruppen, der kun fik hormonbehandling.
Mindre dosis en normalt
Forskerholdet gav deltagerne 400 mg ribociclib dagligt – en lavere dosis end de normale 600 mg ved behandling af fremskreden brystkræft. Formålet var at mindske bivirkningerne, samtidig med at man fastholdt effekten i de tre år, patienterne fik ribociclib. Og det var et klogt valg, mener Lars Stenbygaard:
“Den lavere dosis på 400 mg i stedet for 600 mg for at øge tolerabiliteten viste sig at være en rigtig god idé.”
Ved at tilføje denne mindre dosis ribociclib til den adjuverende standardbehandling kunne flere forsøgsdeltagere forblive i behandling i hele den tre-årige periode, og her reducerede man samlet set risikoen for tilbagefald med 25 procent for patienter med HR+/HER2-tidlig brystkræft.
“Studiet har allerede efter 27 måneder opnået det primære endemål, nemlig en sikker forbedring af iDFS, som er 30 procent bedre i den gruppe, der har fået ribociclib oveni behandlingen,” siger Lars Stenbygaard.
Studiet omfattede 5.101 patienter med HR-positiv, HER2-negativ brystkræft i stadie IIA, IIB eller III med risiko for tilbagefald. Patienterne i studiet fik enten adjuverende ribociclib i tre år med hormonbehandling (2.549 patienter) eller hormonbehandling alene (2.552 patienter).
Imponerende effekt
Særligt den omstændighed, at forskerne opnåede effekt med en patientgruppe, der fik fuld efterbehandling, imponerer Lars Stenbygaard.
“88 procent af patienterne har også modtaget kemoterapi og både strålebehandling og antiøstrogenbehandling. Og på trods af det opnår man altså en yderligere forbedring. Det er imponerende,” siger han.
Studiets sekundære endemål var samlet overlevelse, tid uden forværring og tid uden fjern-metastaser – og her præsterede gruppen, der fik ribociclib, konsekvent bedst. Trods overbevisende data er der ifølge Lars Stenbygaard et stykke vej endnu, før ribociclib kan blive godkendt som en del af den adjuverende standardbehandling i Danmark.
“Det er stadig for tidligt at sige noget om samlet overlevelse, da data endnu er for umodne. Men hvis de gode takter fortsætter, er det bestemt en mulighed,” siger han.