Britisk studie: Screening for diabetes forkorter tiden til diagnose med over to år

Ved at screene personer i 40 til 70-årsalderen for forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c) ser det ud til, at man kan stille type 2-diabetesdiagnosen mere end to år tidligere, end hvilket ellers ville have været tilfældet.

Resultaterne stammer fra et britisk studie publiceret i tidsskriftet Diabetologia, som sammenholder blodprøvedata fra UK Biobank med sundhedsdata fra hospitaler og praktiserende læger i Storbritannien, der rækker 10 år frem i tiden, efter blodprøven er taget.

Forfatterne til studiet konkluderer, at resultaterne underbygger screening for forhøjet HbA1c.

”Vores befolkningsbaserede undersøgelse viser, at HbA1c-screening hos voksne i alderen 40 til 70 år kan reducere tiden til diabetesdiagnose med en median på 2,2 år sammenlignet med rutinemæssig klinisk behandling. Resultaterne understøtter brugen af ​​HbA1c-screening for at reducere den tid, som individer lever med udiagnosticeret diabetes,” skriver forfatterne i konklusionen. 

Selvom studiet har en række svagheder, ser professor og overlæge Marit Eika Jørgensen også positivt på resultatet, da to års tidligere diagnose kan reducere komplikationer til ubehandlet diabetes. 

”Det er nok de tidlige år af sygdommen, de finder, og effekten på komplikationer vil formentlig også være mindre af den grund, men alligevel vil det have betydning. Det kommer dog alt sammen an på, hvor højt blodsukkeret er i denne tidlige periode, og om HbA1c-målingen kan bekræftes (i en yderligere blodprøve, red.),” siger Marit Eika Jørgensen, professor på Syddansk universitet og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen & Grønland.

Flere usikkerheder ved resultatet

Studiet har kun inddraget én blodprøve per patient, og altså ikke en anden prøve, som skal bekræfte, at der fortsat er forhøjet HbA1c og at der rent faktisk er tale om type 2-diabetes. Der vil altså formentlig være et ukendt antal deltagere som reelt ikke har type 2-diabetes, selvom det ser sådan ud i studiet. Det trækker fra i resultatets pålidelighed.

På den anden side er deltagerne i studiet formentlig ressourcestærke og med lav risiko for diabetes, hvilket øger sandsynligheden for at reproducere studiets resultater i en generel befolkning, vurderer Marit Eika Jørgensen. 

”Dem, som har doneret blod til en biobank, er formentlig ressourcestærke, og sandsynligheden for, at de går rundt med udiagnosticeret diabetes er nok mindre end den generelle befolkning i denne aldersgruppe,” siger hun. 

Risikobaseret screening

Udfordringen ved populationsbaseret diabetesscreening, hvor alle danskere i en vis alder får målt HbA1c, er dog, at man nemt kan ende med, at omkostningerne overstiger gavnen, da man skal screene rigtig mange for at finde de syge, siger Kristine Færch, professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun anbefaler derfor ikke populationsbaseret screening på baggrund af HbA1c alene. Alternativet er, at man indsnævrer screeningsgruppen ud fra udvalgte risikofaktorer. 

”Man er i så fald nødt til at præ-screene befolkningen ud fra risikofaktorer eksempelvis køn, alder og BMI, så man målretter screeningen til dem i højest risiko, da man ellers kommer til at bruge unødigt mange ressourcer på raske,” skriver Kristine Færch i en mail.

Marit Eika Jørgensen vurderer, hvis man kun screenede personer med overvægt og svær overvægt vurderet ud fra BMI, ville man formentlig vinde mere end de to år i studiet. 

Når man sætter strammere kriterier for inklusion i screeningen, begynder man dog også at nærme sig, hvad der allerede finder sted i almen praksis, hvor den praktiserende læge vil tage en blodprøve, når de mistænker, at en patient kan have forhøjet HbA1c, siger Marit Eika Jørgensen. 

”Så begynder det at ligne opportunistisk screening, og så er spørgsmålet, hvad vi egentlig vinder,” siger Marit Eika Jørgensen. 

Forskningen mangler på flere områder

Man ved generelt meget lidt om gavnen og omkostningerne ved HbA1c-baseret screening. Tidligere har det store dansk-internationale kontrollerede studie ADDITION, der blev startet i 2001 og afsluttet i 2009, ikke vist en effekt af tidlig intensiv behandling af diabetes identificeret ved screening ud fra andre kriterier end HbA1c. Men der er endnu ikke lavet et større randomiseret, kontrolleret studie, hvor man forsøger sig med screening og behandling på baggrund af HbA1c.

Der er dog ikke meget tvivl hos Marit Eika Jørgensen om, at et større antal danskere går rundt med ubehandlet forhøjet blodsukker, som med tiden vil give skader og komplikationer hos de enkelte. Spørgsmålet er dog, om det er screening, der skal løse problematikken, eller om tærsklen for, hvornår HbA1c er forhøjet, og hvornår diagnosen type 2-diabetes skal stilles, skal sænkes.

”Vi ved ikke nok om, hvor grænsen for normalt og forhøjet blodsukker skal sættes. Måske har vi sat grænsen for højt, og måske sker der allerede betydelige skader på kroppen ved et lavere HbA1c-niveau. Der mangler simpelthen forskning på det område,” siger Marit Eika Jørgensen.